Baggrund
Mediatize.dk er ejet af Erik Lange, der har mere end 30 års erfaring med TV produktion, herunder mere end 20 år som redigeringsteknikker på TV 2 Nyhederne.
“Som redigeringsteknikker har jeg opnået erfaring med mange forskellige båndformater, og ikke mindst justering af videosignaler for at opnå den bedst mulige kvalitet”.
Mediatize.dk har gennem årene opbygget en maskinpark af professionelle “broadcast”-maskiner, i alle gængse formater. Vi kan derfor tilbyde digitalisering i absolut topkvalitet:
“Professionelle videomaskiner er dels rent teknisk bedre bygget, og dels har man mulighed for at korrigere for f.eks. falmede farver og dårlig kontrast m.m. Dette sker via en såkaldt “TBC” (Time Base Corrector). Med en TBC kan man rette op på signaler fra f.eks. gamle VHS-bånd, på en måde man ikke kan med almindeligt udstyr til hjemmebrug”.
Erik Lange har været en pioner indenfor digitalisering og streaming af video, siden han startede Danmarks første kommercielle webhotel i 1996:
“Som de første i Europa kunne vi, udover en hjemmeside, tilbyde vores kunder at lægge video på nettet og da jeg samtidigt havde et lille produktionsselskab, var vi også de første der tilbød at producere det vi i dag kender som webcast af konferencer, events og firmamøder. Blandt vore kunder var bl.a. Det Danske Filminstitut, Københavns Fondsbørs og Egmont Media”.
Erfaringerne fra det spæde internet kombineret med en solid baggrund indenfor TV produktion gør, at Mediatize.dk i dag er blandt de førende indenfor digitalisering af video:
“Der er sket meget siden vi i 1997 digitaliserede filmtrailere for Det Danske Filminstitut i 120×96 pixel, til i dag hvor streaming af video i fuld HD opløsning er en selvfølge – det har været en spændende rejse, men målet har altid været det samme: At få det teknisk bedst mulige ud af et givent videomateriale. I dag digitaliserer vi i opløsninger der er højere end originalmaterialet, så alle detaljer bliver overført og dermed kan bevares digitalt for eftertiden”.